Hvorfor det blev en ko, kan jeg sgu ikke lige gennemskue...
Nuvel, min fartøjsfører (=skibschefen) spurgte, om der ikke lige var en, der kunne sy et par uniformsmærker på dyret, og da resten af besætningen (mænd) ikke ligefrem stod i kø for at påtage sig opgaven, meldte undertegnede sig. I en lille sidebemærkning sagde jeg så, at den da skulle ha' noget mere tøj på, da den efter min mening ikke kunne sidde på broen i bar røv - og så fik jeg da også den tjans. Fint nok.... Jeg kan nogenlunde konstruere mønstre.
Havde bare ikke taget højde for, at den latterlige ko er SÅ deform og usymmetrisk og har en kæmpe pat siddende på maven og en røv der er større i venstre side end i højre.
Har nu kasseret 5. mønster.
Og gider ikke mere (og har heller ikke tid)
Og imens sidder den bare der midt i rodet med tungen hængende langt ud af halsen og svinger sit yver lige op i fjæset på mig.
Men hævnen er sød.
Går ned i Børns Vilkår-genbrugsen rundt om hjørnet og ser, om ikke de har noget mørkeblåt tøj til en femmer.
Så kan den lære det.
Lorteko.
PS. Den hedder Martha

Hm. Lige præcis et indlæg der fik rørt mine lattermuskler.
SvarSletKoen er sandelig sin egen!!
God togt!