Og det var så dén jul - og dog!

Når man som os er en sammenbragt familie, kan det med højtiderne godt være lidt anderledes. Vi har således ikke haft nogle børn i huset siden 22.dec og havde derfor en ganske stille og rolig 24.dec. Ingen af os er medlemmer af folkekirken eller noget andet trossamfund, så her handler jul om bare at være sammen.
I eftermiddag kommer afkommet imidlertid hjem, og i morgen fejrer vi så kærligheden og familien... ja, der har i år ikke været noget juletræ i stuen, julepynten er væk og der bliver ikke noget med hverken flæskesteg eller and eller ris á la mande. Vi spiser frokost og så pakkes der op, og så er der hele eftermiddagen og aftenen til at lege med, bruge, beundre sine gaver.

Og som alle andre år, har jeg også i år suppleret de købte gaver med noget, jeg selv har lavet (og når man først skal give gaver 30.dec, er der altså lige lidt ekstra tid til at få tingene færdige i!)


Samuel har længe haft et billede i sit hovede af en helt speciel hættetrøje, som bare ikke kan købes. Og så må Mutti her jo i gang. Den er af tyk dobbeltsidet fleece og smalriflet fløjl med pirattryk, og med vendbar lynlås. Delene er overlocket sammen hver for sig, og da først den ene, så den anden og til sidst også den tredje maskine nægtede at stikke det sammen, er den håndsyet sammen og er næsten færdig. Håber godt nok den sidder lige i skabet, for hold da kæve det har taget lang tid!

De 2 store får et tørklæde hver, som endnu ikke er færdige, endsige påbegyndte (tidspres?? Narj...), og manden et multifarvet hæklet halstørklæde, som tjah - næsten er færdigt...

Så jeg ved da godt, hvad jeg skal lave i aften/nat, når resten af matriklen ligger og snorker...

...Nå jo, manden og jeg udvekslede de fleste gaver til hinanden juleaften, og udover at han mere eller mindre havde tømt Wolfords lingeriafdeling, kan han heldigvis fuldt ud forstå, hvorfor det da er såre nødvendigt med mange sko

Billedet giver dem absolut ingen retfærdighed. Slangeskind med den lækreste pink kontrast både inde og under. Mmmm!

Jeg kan se rundt omkring, at de fleste af jer også har haft en dejlig jul, og jeg glæder mig altså som et lille barn til, ja, juleaften, til i morgen, hvor jeg skal pakke flere gaver op. Mange har ungerne selv lavet, så det bliver skønno at se, hvad der skjuler sig under papiret!
Ha' en fornøjelig torsdag!

Vinderen er...

Tada!!

Irene

som da om nogen fortjener det!!

Stort tilykke!

Og fortsat god Lucia til jer andre.

Den lokale Strikkemafia

har været på spil hos bl.a. Margrethe I og Gustav Wied.

Det er god humor - og lyser op på en grå dag.
Ha' en dejlig weekend

Billeder lånt fra sn.dk

1 års-fødselsdags-give away

Den 13. dec bliver bloggen 1 år, og jeg laver derfor den første give away.
Og indrømmet! Jeg har ikke selv lavet det. Det er faktisk en gave, jeg har fået.
Eller rettere - én manden har fået. Af en kinesisk leverandør, som gav ham 3 sæt. Til hans koner...
Jeg har ikke brug for 3 sæt, så Rose-pigen har fået det ene, og nu ryger den anden på bloggen.

En perlekæde (og ved hverken om det er kultur-, ferskvands- eller glas. Men det er ihvertfald ikke plastic) og et tyndt tyndt silketørklæde.

Reglerne er såre simple

Du skal bare lægge en kommentar herunder

og evt din mail, hvis du ikke har en blog.

Vinderen trækkes 13.dec kl 20.

Coq au vin + stavblender

Som så mange af jer, har jeg også fået en miniudagve af Sif Orellanas nyeste bog, Spilopper & stjerneskud.. Og overvejer at købe bogen i den fulde længde.
Hun har en opskrift på Orellanas coq au vin, og jeg lavede det i går (med brystfiletter). Det smagte fantastisk!
Men men.. Vi er jo fem, og der var en rest tilbage på 1 stort stykke kylling i en del sovs. Og i disse anti-madspildstider ville jeg være ked af at kassere det.
Så fik jeg øje på stavblenderen. Og huskede at der var tomatsovs på frys. Så coq au vin'en blev blendet, spædet op med tomatsovs og blev til lasagne. Det var altså RIGTIG godt.
Men før jeg kom i tanke om kameraet, var det hele spist.

frk. regnbues give away

Den smukke frk regnbue aka Christina har gang i en dejlig give away, som trækkes allerede på lørdag.

Jeg tror nok, jeg har bogen, men der er også en hemmelig gavepose med, så nysgerrigheden vinder over beskedenheden her på matriklen, og jeg er med!

Den gode sags tjeneste

Jeg faldt lige over Mettes blog - det er da en fantastisk idé! Håber jeg selv kan nå at lave noget...

Tag et kig her

Hej fra en parallelverden

Jeg kan ikke forstå det - 5, five, fünf, cinq, FEM! måneder siden sidste indlæg.
Bloggen er min evig dårlige samvittighed sammen med alt det stof, jeg har hjembragt med den bedste intention om snart at skulle skabe noget igen. Think again!

Istedet har jeg skabt ting i laboratoriet;

• Klonet DNA
• Fremstillet syntetiske stoffer
• Målt koffeinindhold i BKI-kaffe
• Optimeret metoder til adskillelse af forskellige stoffer i analyser
• og fra mandag, Fremstilling af enzymer

og sejlet Køge Bugt tyndt og er i gang med noget af navigatøruddannelsen. 

- og det er jo ikke fordi, jeg synes det er kedeligt - jeg mangler bare mit frikvarter, mit helle, min bobbel herinde.

Oveni det hele blev jeg så HELT forældreløs for et par måneder siden, da min far døde. Ikke det store personlige tab, men det rammer jo alligevel på et eller andet plan. Jeg har overhovedet ikke haft nogen reaktion på det og kan ikke helt finde ud af, om det er ren fortrængning og der på et eller andet tidspunkt sker en kortslutning inde i hovedet, eller om det bare er sådan, det er. Men det er mærkeligt at sidde som 33-årig og være ældste generation i familien - så er det min tur næste gang... Ganske vist forhåbentlig først om rigtig mange år, men alligevel - man konfronteres for alvor med ens egen dødsangst/eksistens, og det sætter altså store tanker i gang.

Nå, men inden jeg forsvinder igen og begraver mig bag bøgerne, får I lige et par billeder af ren sommerferieafslapning fra Finland.

Sommerferier og togtur

Så har jeg sommerferie - lige indtil 29.aug. Heldige mig.
I dag var jeg ude at køre i tog - jeg gør det jævnligt ind til byen, for jeg hader at køre rundt blandt de sindssyge cyklister, og jeg hader at skulle betale en formue for at parkere bilen.
Skal jeg andre steder hen på Sjælland, plejer jeg at tage bilen. Førhen tog jeg ofte toget, hvis det kunne lade sig gøre, men nu er jeg vel blevet magelig.
Nå, men her i byen er der jo festival, og det er mere eller mindre umuligt at forlade byen i bil indenfor en rimelig tidsgrænse - jeg prøvede i mandags hvor jeg skulle ud og sejle; efter 40 min hang jeg stadig i kø på ringvejen, så jeg opgav og kørte en stor omvej ud over landet i stedet - men jeg holdte ikke i kø nogen steder!
I dag skulle jeg til Næstved. Vi tog toget over Ringsted - 35 min i aircondition - herligt!! Der er nu noget særligt over at se det danske sommerlandskab suse forbi vinduerne, at se køerne dovne på marken og de mørkegrønne trætoppe fulde af saft og liv bølge rundt i landskabet.
Turen hjem tog så lidt længere tid - togene mod Kbh kunne kun køre 70km/t, så der var allerede stor forsinkelse sydfra. Jeg hoppede på toget som kører over Køge - en tur jeg har taget en million milliard gange - for år tilbage. Det var varmt, der var fyldt med festivalgæster, og det tog 1 time og 15 min. Men vi kørte gennem mine barndomslandskaber...
Jeg er født i Næstved og opvokset lidt udenfor, min farmor og farfar boede i Køge, og da jeg var 10 år flyttede vi selv dertil, så gennem hele mit barndoms- og ungdomsliv har jeg bevæget mig i og omkring Køge og særligt lidt sydfor ved Sædder og Kanderød, hvor min farmor var opvokset og stadig havde gamle naboer og brigdeveninder boende.
Det var en anden tid med sommerferier dengang; min farfar og jeg cyklede rundt uanset hvad vi skulle; vi cyklede afsted med Pensionist-bladet som skulle uddeles - og de fleste af modtagerne boede altså overhovedet ikke indenfor bygrænsen, vi cyklede 15 km for at hente æg hos den gamle nabo (og kørte ræs på vejen hjem, så halvdelen af æggene sommetider var smadrede), vi cyklede til Vallø Slot og til Vejs Ende og spiste is, og til Rødvig og spiste røde pølser og fritter nede på havnen, og han havde altid husket at putte 2 sodavand fra Brugsen ned i sin brune lædertaske, der hang på krogen ved baghjulet, og den obligatoriske samfundshjælper i bukselommen sammen med metalkammen. Nogengange havde farmor også givet os madpakke med. Som regel bestod den af fedtemadder med salt på og spegepølsemadder, og måske et stykke medisterpølse eller et kyllingelår og hjemmebagt sandkage. Og vi cyklede til Herfølge og Tureby og sad og ventede ved togskinnerne, så vi kunne se toget suse forbi - engang så han, at der lå et stort øl-krus længere nede af sporene og sendte mig ned efter det - så skulle han nok holde øje med toget :o) Og fordi farfar kendte alle mennesker (han var formand for pensionistforeningen og havde været taxa-vognmand i Køge, og i sine unge dage og under krigen arbejdede han ved banen og var i modstandsbevægelsen), var der altid et sted hvor man kunne låne toilettet, sidde og få en kop kaffe, og få en pose blommer med hjem . Så en lille cykeltur kunne sagtens tage det meste af en dag, for der var mennesker der skulle hilses på, og steder der skulle besøges, og lokalhistorier, der skulle fortælles. Og jæger var han også, så selvfølgelig var kikkerten med og ofte i brug for at vise mig, hvilke dyr og fugle der bevægede sig i skovkanten og på marken. Det var dejligt, og jeg er egentlig lidt ked af, at mit afkom ikke har fået samme fornøjelse.

På turen i dag kørte vi på et tidspunkt gennem skoven mellen Haslev og Tureby, der er vidunderlig smukt, og i en lille lysning inde mellem træerne var der fyldt med orange sommerfugle, som dansede rundt i solstrålerne og steg til vejrs. Det var  m a g i s k  og helt fantastisk, selvom det kun tog det ene lille øjeblik, før vi var sust forbi og var væk.

Fra i morgen står den på pakning af tøj og ferieskrammel; vi kører lørdag morgen kl 6 og vender snuden nordover de næste 14 dage til et andet af mine barndomslandskaber - de finske søer og skove.
Men i aften skal jeg kun tænke på mig selv; jeg har en date med en god veninde, jeg ikke har set længe, og vi skal ned på havnen, drikke iskold asti og se solen gå ned i Roskilde Fjord. Kan ikke forestille mig en bedre måde at starte ferien på.

Rigtig god sommer til jer alle uanset om I holder ferie eller ej!
Vi ses nærmere jul.

Pinsesolen dansede

da jeg gik hjem fra fest tidligt søndag morgen. Men sikke en fest...
Jeg havde bobbet håret godt op med et krøllejern og var iført en gammel kjole med store blomster på (aka mælkekarton-kjolen fordi den har mørkeblå baggrund med hvide blomster med rund rød midte, som ligner sødmælkskartonerne fra Kløvermælk fra vores barndom), og han meget casual med kortærmet ternet skjorte, lyse hørbukser og sixpence på skaldepanden - første gang han har været til fest uden at ha' jakkesæt på!
Det var nok den bedste fest, jeg nogensinde har været til. Masser af voksne, masser af børn, massser af mad og øl, og masser af musik. Fødselaren spiller i et band, så udover at haven var fyldt med diverse musikinstrumenter, så man lige kunne tage en jamsession med de andre gæster, var der sat kæmpe band-højtalere op, så resten af vejen (og byen) ikke var i tvivl om, at der var fest!
Det hele var bare så afslappet og dejligt og fyldt med kærlighed og glade mennesker.

Min bedre halvdel gik hjem med ungerne omkring midnat, og jeg satte mig ved bålet og snakkede med de andre gæster og fik hældt lidt mere indenbords.
Om det var sprutten ved jeg ikke, men dér i den smukke mørke nat med den store måne på vej ned, sad jeg og fulgte den glødende aske med øjnene op i stjernehimlen, og det var så smukt og stort, og jeg fiskede mobilen op fra lommen for at se, hvad klokken var, og lige dér, kl. 01.27 gik mit liv op i en højere enhed; jeg blev så glad over mit liv og de mennesker, der er i det, og i særdeleshed min mand og vores unger, og lige pludselig var fremtiden alligevel ikke så skræmmende når bare vi har hinanden.
Kl 04.15 brød jeg op - rundt omkring i haven (og i huset) lå folk og sov, og ved bålet blev der ristet pølser på pind. Det var dejligt, men jeg savnede min mand og gik hjem i den smukke sommermorgen.

Om lidt venter eksamener og sommerferie (med mere bål, øl og pølser på pind, og kærlighed og lange lyse stjernenætter), og så står vi på tærsklen til at købe vores første hus med have og det hele. Men det er sgu ikke så farligt det hele, for vi har hinanden.

- og ihhh, hvor er jeg glad for at det også er fridag i dag, for jeg er sgu blevet for gammel til at feste igennem lørdag og være frisk igen mandag...

Ha' en dejlig 2. pinsedag!

Møgko!

Som jeg før har nævnt, sejler jeg i Marinehjemmeværnet og skal snart på mit første udlandstogt. I den forbindelse har besætningen fra en af de høje herrer på Kastellet fået 3 flasker rødvin og en skibsmaskot.

Hvorfor det blev en ko, kan jeg sgu ikke lige gennemskue...

Nuvel, min fartøjsfører (=skibschefen) spurgte, om der ikke lige var en, der kunne sy et par uniformsmærker på dyret, og da resten af besætningen (mænd) ikke ligefrem stod i kø for at påtage sig opgaven, meldte undertegnede sig. I en lille sidebemærkning sagde jeg så, at den da skulle ha' noget mere tøj på, da den efter min mening ikke kunne sidde på broen i bar røv - og så fik jeg da også den tjans. Fint nok.... Jeg kan nogenlunde konstruere mønstre.

Havde bare ikke taget højde for, at den latterlige ko er SÅ deform og usymmetrisk og har en kæmpe pat siddende på maven og en røv der er større i venstre side end i højre. 

Har nu kasseret 5. mønster.

Og gider ikke mere (og har heller ikke tid)

Og imens sidder den bare der midt i rodet med tungen hængende langt ud af halsen og svinger sit yver lige op i fjæset på mig.

Men hævnen er sød.

Går ned i Børns Vilkår-genbrugsen rundt om hjørnet og ser, om ikke de har noget mørkeblåt tøj til en femmer.

Så kan den lære det.

Lorteko.

PS. Den hedder Martha

- og så gik der næsten 2 måneder!

Hvor faen blev de af?? Det er jo ikke fordi, jeg har ligget brak med tømmermænd lige siden påskefrokosten, jvf. forrige indlæg - tiden fløj bare væk. Tak fordi I stadig er her, trofaste læsere!

Nå, men for at vende tilbage til påskeugen;
Efter en sindsoprivende morsom 12 timers-påskefrokost onsdag, kørte vi torsdag mod Fanø til svogers 40 års fødselsdag lørdag. Eller det troede jeg... Uanset om jeg selv kører eller er passager, bliver jeg SÅ træt af at køre i bil, så før Storebælt faldt jeg i søvn med åben mund, savl ned af hagen og hovedet hvilende på skrå på selen, så jeg rigtigt kunne ha' ondt, når jeg igen vågnede. Efter et par timer vågnede jeg så - og kunne sgu godt se, at vi var hverken på motorvej mellem Kolding og Esbjerg eller på Fanø, og eftersom jeg engang har boet i Vestjylland kunne jeg også godt se, at vi heller ikke var på dé kanter. Det var en meget idyllisk lille vej gennem flækker, jeg aldrig har hørt om og en mand ved min side, som ikke ville fortælle, hvor vi skulle hen.
MEN SÅ SÅ JEG SKILTET... 1 km til Vejle Fjord... Det gamle sanatorium som jeg har ævlet om de sidste par år, efter at have læst en artikel i et eller andet forlængst glemt dameblad. Han havde booket ikke bare et værelse, men en suite!, så vi lige kunne få lidt kvalitets-voksentid sammen inden Fanø-besøg. Det var fantastisk! Vi var ikke i spa/wellnessafd., men var bare os to i anemonetæppet under den næsten udsprungne bøgeskov. Virkelig genialt tænkt af ham.

Udsigten fra opholdsrummet i suiten

Nede ved vandet ligger et lille gammelt fyr, som viste sig at være åbent 

-  og jeg fik lært et nyt ord;

Knøllehytte ;o)

Nå, men vi tog til Fanø fredag og havde det vældig hyggeligt.

I fredags var jeg med manden på arbejde, sådan rigtigt - mere i et senere indlæg.

På lørdag venter en 24 timers 40 års-fødselsdag - og regner da bestemt med at skulle se pinsesolen danse søndag morgen!

Næste uge er jeg på udlandstogt med marinen.

Ugen efter lidt laboratoriearb, 3 eksamener - og så er det sommerferie!

Først 2 uger til vores eget private paradis; sommerhuset i Midtfinland, derefter Samsø Festival - og så har jeg stadig 5 ugers ferie før skolen igen kalder.... Livet er vist lige til at holde ud!

Håber I har det godt alle sammen - jeg glæder mig til at tilbringe de næste mange mange timer foran skærmen og læse om, hvad I har bedrevet tiden med.

Morgenflyver

Nu går jeg på påskeferie indeholdende en fulde-påskefrokost på onsdag og en efterfølgende rehab på Fanø fra torsdag.
Ha' en rigtig dejlig og fantastisk solskins-påske!

Modpoler

Jeg trives med rod. Eller det vil sige - det generer mig ikke, og jeg kan sagtens abstrahere fra det. Jeg kan (som regel) også finde, hvad jeg skal bruge. Manden hader rod. Det generer ham helt vildt, og han kan ikke abstrahere fra det. Hans ting er sorteret og sat i mapper med index-systemer. Hans skab kan til hver en tid slå selv den mest emsige sergent til et stueeftersyn ud, for det er snorlige og lige store og brede bunker, som ligger på midten af hylderne med lige stor margen ud til siderne. Selv hans sokker er sirligt foldet sammen. Jeg behøver vel ikke fortælle, at det IKKE er mig, der lægger hans tøj sammen? Mine skabe er altid eksploderet bag lågerne.
Vi prøver så godt vi kan at have en vis forståelse for den andens særheder, og jeg prøver at stramme mig an, og han prøver at slappe lidt af. Efter weekenden tror jeg nok lige, han fik sat lidt ind på +-kontoen...

Joe... Jeg kom afsted til genbrugs i fredags. Jeg havde lavet en fin plan og en kørselsliste rundt til de efterhånden mange genbrugsbutikker i byen, og havde, troede jeg, masser af tid til at finde, hvad jeg skulle bruge. Da jeg var trådt ind af døren til den første biks, ringede manden. Han var lige rundt om hjørnet og ville gi' en kop kaffe og ha' en hygge-fredag eftermiddag i byen. Øhhhhhh.................... Måtte så lige fortælle ham, hvor jeg var og hvorfor, men han insisterede på kaffe. Nuvel, afsted med mig - nåede dog lige at skrabe noget stof, 5 bøger og en natkjole* under armen inden jeg gik.
På café, hyggeligt, hyggeligt og masser af snak og kys. Blev så inviteret ud at spise græsk - åh, hvor var det lækkert! Og hvor blev jeg mæt. Og fortrød lidt at jeg havde aftalt med en veninde at tage ud og høre live musik senere. For jeg var MÆT, havde savnet manden - og havde jo faktisk ikke fået ryddet op...

Vi tog hjem - og så er det jo at det fantastiske sker! Manden kigger på rodet og siger så "Skat... Skal vi ikke køre i IKEA i morgen og finde på noget til dét der?" SAY WHAT???? Manden som hader og afskyr IKEA og dets indhold af shoppehungrende kvinder, der skal ha' duftlys, servietter, pyntepuder, planter, rammer, mønstrede bokse og små runde borde til alle de tableauer, de skal hjem og lave med de nye lysestager og små vaser. Og så ovenikøbet til et byggeplads-helvede af IKEA Taastrup... Say what? Er du syg, skat?? Men han ville gerne, sagde han.
Lige pludselig så det ikke så sort ud alligevel. Han gik omkuld på sofaen, jeg tog ud og hørte musik, og vi tog sammen til IKEA lørdag. Fra vi satte bilen til vi sad i den igen, gik der 35 min. Fandeme den hurtigste omgang dér for mit vedkommende.

Som Maria skriver "Når Overkommandoen kommer hjem, bliver der sat ting og sager op", så mens jeg sorterede stof og lagde det i bokse, målte han ud og satte bord og hylde op. Dét var altså ret hyggeligt.

Så efter et par timer så der ikke længere sådan ud

Men sådan her

Som BS siger; Man skal ikke gå ned på udstyr!
Og 9 målebånd er OVERHOVEDET ikke i overkanten! :o)

De gennemsigtige bokse er ikke særlig pæne, men de er praktiske og meget rummelige, så det blev indtil videre løsningen. Der skal lige lidt finjusteringer til, en lampe og et nyt betræk til stolen, men så er der da heller ingen undskyldning for ikke at lægge bukser op.

Jeg er så glad for det. Og jeg er så glad for min mand. 

- Og nu har jeg endelig en arbejdplads. Med lidt plads til rod.

*) Gamle natkjoler er nok også en fetish - mere om dette i et andet indlæg!

Roderroderroderroder

Mangler vist seriøst noget opbevarings-gejl til stof. Tænkte at 2 ikea-borde fra kælderen kunne bruges indtil videre. Øhm, nej! Lidt for små borde, lidt for meget stof, lidt for skæve vægge...

Sådan har det så set ud siden sidste weekend. Godt manden har været bortrejst hele ugen! Mindre godt at han kommer hjem om et par timer! Hmmmm.... Hopper på cyklen og ser, om ikke en af genbrugserne skulle ha' noget interessant.

God weekend!

Har faktisk ikke lige tid..

til at blogge nu, men faldt lige over Annamettes blogindlæg... Gnæk gnæk!
Ha' en fortsat god onsdag!

Min bedste ven er 56 år gammel

and still going strong!

Og nej, jeg har altså ikke selv købt den i 1955! Men det har Mirja, som er min morfars kusine og stadig lever i bedste velgående. Hun var syerske i Magasins kjolesalon og spinklede og sparede for at kunne købe sin egen maskine. For 6 år siden var jeg på det ½ årlige besøg hos hende, og efter kaffen sagde hun "Ved du hvad, søde! Mine øjne er ikke hvad de har været, og sidst maskinen var i gang, var da jeg syede din konfirmationskjole (... og det var så i '91...), så vil du ikke ha' den med hjem i dag?" Øh, jotak! Så det fik jeg, og efter lidt olie spandt den lystigt igen. Jeg var dog lidt betænkelig ved reservedele til den ældre dame og luftede frustrationerne til manden. Som så sagde "Jamen, hvad er det lige, jeg arbejder med hver dag, skat??" Hans firma leverer løsninger, motorer, gear og dimser og dutter til maskinindustrien og maskinbyggere, så da damen en dag spyttede en skæv dims ud af motoren og remmen blev for slap, lavede filialen i Sønderborg en ny dims, og hovedkontoret i Smørum skar en ny rem. End of story. Og damen snurrer stadig derudaf. Trænger dog nok til et eftersyn efterhånden. 

Man kan få så mange fantastiske maskiner i dag; tryk på en knap og den broderer det hele for dig. Tvivler dog på, at de nye fancy-smancy computerchip-styrede holder 50+ år.

Fetish

Ja, helt trukket stikket ud har jeg så heller ikke... Nu VIL jeg ha' en arbejdsplads, så jeg ommøblerer soveværelset... Det skal nok blive godt!

Jeg tror, jeg har en enkelt fetish på det uskyldige område... FORKLÆDER!
Jo ældre jeg bliver, jo mere praktiske kan jeg se, de er. Og de der gamle forklæder er jo viiiildt smukke! Jeg har efterhånden en 15-20 stykker i alle størrelser - meget anvendeligt, når der er uformel middag, for så er der ingen undskyldning for ikke at være med til at lave maden, hæhæ ;o)
Og det er alt fra ældgamle hvide gulvlange sygeplejerske-forklæder med kryds på ryggen hevet op fra genbrugsens rodekasser, min oldemors fra dengang hun var stuepige på Bregentved (til stor fornøjelse for manden, host host), min mors fra hendes unge dage, hvor hun en sommer var kaffedame på Hotel Hafnia i Kbh til mit gamle tjenerforklæde, og dem jeg selv har syet til ungerne . Jeg synes, det er temmelig morsomt at tænke på, hvor meget mad de gamle forklæder har været med til at lave og hvor mange historier, de har "hørt".

Nå, men under oprydning faldt jeg lige over disse, som selvfølgelig skal ud i køkkenet igen. Alle undtagen det med kattene, er fra div genbrugser - kattene blev til dengang jeg skulle ha' hjemkundskab i skolen i '88-'89... Og er såmænd syet af min storebrors gamle værelsesgardiner anno 1974... :o)

... Laver man en spids lomme til køkkensaksen eller??

Jeg har et mere uden flæse for neden. Og knap 2 m af stoffet.
Ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til.
Forslag??

Rigtig dejlig sol-forårslørdag!

Weekend!

Det har været en lang uge med 3 eksamener og afleveringer, og jeg er smadret og trækker stikket ud og skal bare nyde weekenden.


I ved godt, at man altid har de der nussede krøllede papirsedler i sit penalhus, hvorpå man kan tegne, når nu læreren bare er for kedelig - eller skrive Skal vi være kærester, sæt X ja - nej - måske - ved ikke?

Her er, hvad Lucas havde skrevet på en af sine sedler og lagt på bordet til mig, da jeg kom hjem i går

- og så smelter ens moderhjerte jo!

Ha' en rigtig dejlig weekend med forhåbentlig masser af varme og sol!

Tæppet - og spørgsmål igen-igen...

NU er det ved at være ved vejs ende med tæppet.
Men - skal jeg hækle en række luftmasker hele vejen rundt i kanten, hvis jeg gerne vil toppe den med en muslingekant??

Ja, man kan faktisk godt hækle forkert ned i masken og slå forkert om nålen
og stadig få det til at hænge sammen..

Jeg har allerede et "ligge-på-sofaen-og-putte-med-manden-og-se-tv-tæppe", men det funker ikke rigtigt; min mor hæklede det til min juniorseng omkring 1979-80, det er 140 cm langt og 100 cm bredt - og dét er bare ikke stort nok, når nu ens skrummel af en mand er 190 cm lang. Men jeg elsker det, og krøller jeg mig helt sammen, kan jeg saaaagtens være under det ;O)

Og nu til spørgsmål 2

Kan hullet fikses - og i såfald hvordan???

Ja, jeg ved godt, at jeg sikkert kan finde svar på google - men det er altså sjovere og dejligere at høre jeres råd og kommentarer! :o)

- Og mange tak for dem, jeg hidtil har fået!