Og nej, jeg har altså ikke selv købt den i 1955! Men det har Mirja, som er min morfars kusine og stadig lever i bedste velgående. Hun var syerske i Magasins kjolesalon og spinklede og sparede for at kunne købe sin egen maskine. For 6 år siden var jeg på det ½ årlige besøg hos hende, og efter kaffen sagde hun "Ved du hvad, søde! Mine øjne er ikke hvad de har været, og sidst maskinen var i gang, var da jeg syede din konfirmationskjole (... og det var så i '91...), så vil du ikke ha' den med hjem i dag?" Øh, jotak! Så det fik jeg, og efter lidt olie spandt den lystigt igen. Jeg var dog lidt betænkelig ved reservedele til den ældre dame og luftede frustrationerne til manden. Som så sagde "Jamen, hvad er det lige, jeg arbejder med hver dag, skat??" Hans firma leverer løsninger, motorer, gear og dimser og dutter til maskinindustrien og maskinbyggere, så da damen en dag spyttede en skæv dims ud af motoren og remmen blev for slap, lavede filialen i Sønderborg en ny dims, og hovedkontoret i Smørum skar en ny rem. End of story. Og damen snurrer stadig derudaf. Trænger dog nok til et eftersyn efterhånden.
Man kan få så mange fantastiske maskiner i dag; tryk på en knap og den broderer det hele for dig. Tvivler dog på, at de nye fancy-smancy computerchip-styrede holder 50+ år.

Sikke dog en fantastisk smuk maskine, du er så heldig at være ejer af :-)
SvarSletEj Birgitte, den er fantastisk din maskine! Kh Christina.
SvarSletHaha...den er lige så gammel som mig og virker godt alligevel - trøsterigt!Jeg har nogle stykker stående af slagsen, det er vist Singer og et par andre mærker, og har da ind imellem tænkt på at afprøve dem. Jeg har tænkt at forvandle dem til borde med spanske klinker på....men er der én, der virker.....
SvarSletØøøøj, hvor er den lækker! Man kan næsten fornemme gennem billederne hvilken fryd det må være at sy på sådan en gedigen maskine.
SvarSletKh.
Hvor den dog fin - den må pynte i dit hjem (:
SvarSlet- Kit
Hold da op - det må da have været vild luksus i '55, at bruge kr 1600 på en symaskine! Den er fin :-)
SvarSletHvor er den smuk - et møbel i sig selv. Heldige dig.
SvarSletDer ligger en award til dig på min blog.
En dejlig dag til dig fra mig.