Vi prøver så godt vi kan at have en vis forståelse for den andens særheder, og jeg prøver at stramme mig an, og han prøver at slappe lidt af. Efter weekenden tror jeg nok lige, han fik sat lidt ind på +-kontoen...
Joe... Jeg kom afsted til genbrugs i fredags. Jeg havde lavet en fin plan og en kørselsliste rundt til de efterhånden mange genbrugsbutikker i byen, og havde, troede jeg, masser af tid til at finde, hvad jeg skulle bruge. Da jeg var trådt ind af døren til den første biks, ringede manden. Han var lige rundt om hjørnet og ville gi' en kop kaffe og ha' en hygge-fredag eftermiddag i byen. Øhhhhhh.................... Måtte så lige fortælle ham, hvor jeg var og hvorfor, men han insisterede på kaffe. Nuvel, afsted med mig - nåede dog lige at skrabe noget stof, 5 bøger og en natkjole* under armen inden jeg gik.
På café, hyggeligt, hyggeligt og masser af snak og kys. Blev så inviteret ud at spise græsk - åh, hvor var det lækkert! Og hvor blev jeg mæt. Og fortrød lidt at jeg havde aftalt med en veninde at tage ud og høre live musik senere. For jeg var MÆT, havde savnet manden - og havde jo faktisk ikke fået ryddet op...
Vi tog hjem - og så er det jo at det fantastiske sker! Manden kigger på rodet og siger så "Skat... Skal vi ikke køre i IKEA i morgen og finde på noget til dét der?" SAY WHAT???? Manden som hader og afskyr IKEA og dets indhold af shoppehungrende kvinder, der skal ha' duftlys, servietter, pyntepuder, planter, rammer, mønstrede bokse og små runde borde til alle de tableauer, de skal hjem og lave med de nye lysestager og små vaser. Og så ovenikøbet til et byggeplads-helvede af IKEA Taastrup... Say what? Er du syg, skat?? Men han ville gerne, sagde han.
Lige pludselig så det ikke så sort ud alligevel. Han gik omkuld på sofaen, jeg tog ud og hørte musik, og vi tog sammen til IKEA lørdag. Fra vi satte bilen til vi sad i den igen, gik der 35 min. Fandeme den hurtigste omgang dér for mit vedkommende.
Som Maria skriver "Når Overkommandoen kommer hjem, bliver der sat ting og sager op", så mens jeg sorterede stof og lagde det i bokse, målte han ud og satte bord og hylde op. Dét var altså ret hyggeligt.
Så efter et par timer så der ikke længere sådan ud
Men sådan her
| Som BS siger; Man skal ikke gå ned på udstyr! Og 9 målebånd er OVERHOVEDET ikke i overkanten! :o) |
De gennemsigtige bokse er ikke særlig pæne, men de er praktiske og meget rummelige, så det blev indtil videre løsningen. Der skal lige lidt finjusteringer til, en lampe og et nyt betræk til stolen, men så er der da heller ingen undskyldning for ikke at lægge bukser op.
Jeg er så glad for det. Og jeg er så glad for min mand.
- Og nu har jeg endelig en arbejdplads. Med lidt plads til rod.
*) Gamle natkjoler er nok også en fetish - mere om dette i et andet indlæg!

Hihi...fin løsning, jeg har det på samme måde med rod - desværre kommer der ikke en sergent og køber skabe til mig.
SvarSletDet ser godt ud:-) min mand besidder også et helt andet oprydder-gen end mig.... Kh Christina
SvarSletLækkert :o)
SvarSletJeg faldt lige over din blog og ÅHHH, hvor er jeg misundeligt. Jeg har også et syndigt rod bag enhver skabslåge (også nogle gange foran) og en mand, der godt kan udvikle sergent lignende tendenser over mit (strukturerede) kaos :-)
SvarSletJeg tror lige jeg sender ham et link hertil :-)
God påske & tillykke med din nye arbejdsplads!
Lyder som om, der må være grundlag for snart at starte en klub. Her i huset har jeg en vaske ægte sergent af uddannelse! Så alt ovenfor lyder bekendt :o). Hvis ikke han var her, var her ALDRIG orden.. det er der heller ikke nu (han kan ikke følge med), men mere orden, end hvis her kun var mig. Det ser lækkert ud med din nye systue...
SvarSlet