In loving memory

I dag ville min mor være fyldt 65 år.

I dag for 5 år siden fejrede vi hendes sidste fødselsdag. Jeg vidste godt, det var den sidste, men det var en dejlig dag alligevel.

I dag for 5 år siden sad Samuel ( dengang 2 år) på skødet af hende, kiggede på hende og sagde "Mimmi!" for allerførste gang. Hun var jo fra Finland, og "momse" på finsk hedder Mummi. Dét kunne Lucas bare ikke sige, da han var lille, så han sagde Mimmi - hvilket betyder en småskør gammel kone (og det passede nok meget godt; fx. da jeg var barn malede hun vores drivhus og havefliser lyserøde, fordi det var sådan en pæn farve..), så hun har altid bare været Mimmi.

Jeg savner hende helt vildt - savner at ringe og sige "Hej mor!" og hun svarer "Heeeej skattepige!"

Jeg savner at få et brev eller et postkort, hvor der bare står Kærlig hilsen Mor, når det var længe siden vi havde talt sammen.

Savner hendes helt specielle duft og afsindig bløde hud. Inde i skabet er der en lukket pose med noget af hendes tøj, som ikke er vasket, og engang imellem får jeg lige en sniffer af posen, for det dufter bare så dejligt af hende. Selv Lucas kan stadig kende hendes duft.

Hun og jeg havde noget sammen med lagkager og fødselsdage, vi kunne sagtens sidde og sladre og spise en lagkage. Hver. Og så elskede hun fødselsdage og fejringen, både sin egen og andres, og det gav hun videre til mig. Hun døde 7 dage før min 28 års fødselsdag, og fødselsdage har bare ikke været det samme siden.

Jeg synes stadig, det er så uretfærdigt og noget snot og noget pis.

De fleste af hendes ting har siden jeg tømte hendes lejlighed, stået i kasser og været gemt væk. Først for et par måneder siden kunne jeg åbne dem og begynde at sortere i affald og gemme, men der er stadig nogle som gør for ondt at åbne. Nede i kælderen ligger 8 års optagelser på video, som hun har lavet fra da jeg blev student, fra ferie i Finland, fra da ungerne var små og alt mulig andet men der er også de optagelser af hende, som jeg har lavet. Og hendes stemme er på de bånd. Der er også et kassettebånd hun har optaget fra da jeg var 2-3 år gammel, hvor vi synger og snakker og læser historier. Men jeg kan ikke høre noget af det endnu.

Min mor er væk, og jeg savner hende sådan. Forsvinder den sorg nogensinde??