The Good vs. The really Bad & Ugly

For nogle år siden læste jeg Maise Njor og Camilla Stockmanns mail-bog "Michael Laudrups tænder". De har et fælles alter ego, som jeg ikke kan huske, hvad hedder. En brovtende, sur, rigtig usympatisk mandschauvist som nu og da dukker op til overfladen, når deres mænd uheldigvis er i nærheden på en rigtig lorte-dag.
I går havde jeg en rigtig lorte-dag. For det første er det i denne uge endnu ikke lykkedes mig at stå op til tiden; i stedet for 6.15-6.30 er klokken blevet 7.30, før jeg står op. Manden møder tidligt, så det er lissom mig der skal sørge for, at ungerne kommer op, får morgenmad og møder bare nogenlunde til tiden i skolen. Vi har også nået det (jeg er stadig iført nattøj under min flyverdragt, når jeg følger dem i skole..)
I går var jeg først på kursus, nåede derefter lige at handle ind og så på arbejde. Var træt, havde hovedpine og følte, jeg lignede en stor gusten bæ. Ringede til manden og sagde, at der var handlet ind til stegt flæsk med persillesovs, så hvis han bare sørgede for kartoflerne, persillen og flæsket, skulle jeg nok lave sovs, når jeg kom hjem (- juleaften stod han for sovsen... Vi fik rødvinssovs til flæskestegen - don't ask why)
Jeg er hjemme kl 18.15. Stadig træt og gusten. Manden står i køkkenet iført sit pæne arbejdstøj (kontormand) og mit gamle forklæde med lyserøde katte på, som min mor syede til mig, da jeg i 6.klasse skulle ha' hjemkundskab. Kartoflerne har været færdige i omkring 5 min og koger stadig, sovsen står og bulderkoger (og der er ca nok til 1 pers i gryden) og han er lige startet på at stege. Jeg koger over indvendigt, men holder mund og starter på en ny sovs. Og snerrer og ser sur ud. Vi får mad. Ungerne kommer i seng. Han rydder op i køkkenet, jeg ordner vasketøj.
Så sætter jeg mig i sofaen med mit hækleri (mere om det i et andet indlæg) og nyder stilheden. Han kommer ind i stuen og tænder fjernsynet. Jeg lyner med øjnene og siger, at jeg faktisk nyder stilheden. Han slukker. Og sætter sig ved siden af. Så synes jeg alligevel, det er lidt synd. Og hvisker "Du må godt se tv. Og vi skal ha' et tv i soveværelset." Han siger "Næh - vi skal bare ha' en 8 vær lejlighed i stedet, så du kan skride, når du er en kælling og ikke gider være sammen med mig."

Jeg sidder og tænker på, at mit alterego ser sådan ud - altså Erik-versionen

Billede lånt fra rytteriet

Jeg kan ligefrem mærke underlæben er på vej ud og stemmebåndet er på vej til at afstøde et eøæuuuuhhhh samtidig med at jeg ryster på hovedet. Fortæller det til manden. Vi aftaler, at han må kalde mig Erik, når jeg er en ko, hvis jeg må kalde ham Else, når jeg kan mærke Erik er på vej.

Vi så tv sammen. Blev gode venner. Og gik i seng.

Hvis I har en indre Erik, hvordan er han så og hvad kalder I ham?