For et par år siden besluttede jeg, at når jeg skal sove, skal jeg ha' det godt.
Slut med bekymringer om ubetalte regninger, morgendagens logistikhelvede, størrelsen af vasketøjsbunken, indkøb af aftensmad, weekendens gøremål, planlægning af næste ferie, bilens serviceeftersyn, familiebesøg, tæppet der skal hækles færdigt, bukserne der skal lægges op, legeaftaler, krig og katastrofer ude i verden osv osv osv osv
Alt dette tænker jeg jo alligevel på, når jeg er vågen, så hvorfor ikke holde fri og komme godt ind i søvnen??
Så med mindre jeg sover, når jeg rammer puden,
tænker jeg på den flotte villa nede i det fede gamle villakvarter, hvor man da godt kunne bo og hvor der er plads til os alle,
jeg tænker på det gamle baghus, der ligger nede i byen og som er til salg til en relativ billig penge - det skal totalrenoveres, og hvor ville det være fedt at sætte sit eget præg på det
jeg tænker på min elskede - på vores sidste alene-tur til Fanø (hvor vi jævnligt kommer i og med svigerfamilien bor der) og på i går morges, hvor jeg kyssede ham farvel inden endnu et 3 dages Jyllandsbesøg
jeg tænker på mine børn og hvor store de er blevet og hvor meget, jeg elsker dem
jeg tænker på vores sommerferie sidste år (på tada! Fanø), som var perfekt med dejlig dansk højsommer
jeg tænker på dengang, jeg mødte manden første gang, det første kys, det første det hele ...;o)
Og jeg tænker på alt mulig andet, som gør mig glad
Jeg får en indre ro, en dybtliggende lykkefølelse og en stor taknemmelighed over det, jeg har.
Og jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at falde i søvn på.
Herhjemme når vi siger godnat til hinanden hvad enten det er på matriklen eller via mobilen, slutter vi altid af med
Jeg elsker dig. Sov godt. Vi ses under stjernerne!
Jeg kan ikke huske, hvordadn det med stjernerne kom ind i billedet, men det virker bare så dejligt; Vi siger godnat nu, men vi ses jo lige om lidt i vores drømme. Og ungerne elsker det!
God nat
Over-and-out
Om mig
- biaw
- Jeg hedder Birgitte, har 3 børn fra 2001, 2002 og 2004 og 1 mand. Bor i Roskilde. Jeg syr og hækler - og drømmer om at kunne strikke helt fantastisk! Jeg blogger om de kreative projekter, jeg kaster mig ud i og de ting, jeg ser rundt omkring, som jeg glædes over og undres over. Velkommen til!
tirsdag den 22. marts 2011
søndag den 20. marts 2011
JEG DRIKKER ALDRIG MERE
Gl. Dansk fra morgenstunden af!
Puha... Har ikke været til morgenfødselsdag siden gymnasiet, hvor man jo bare kunne hælde ned i et grådigt svælg. Og fik man for meget, lagde man sig til at sove en times tid i et hjørne, vågnede op og drak videre. Det gør jeg så ikke mere. Fy for S....!
Skal.i.seng.og.sove.nu.så.jeg.kan.være.frisk.til.endnu.en.dag.på.laboratoriet.i.morgen... Dyrker bakterier og skimmelsvampe i øjeblikket - det stinker - håber Gl. Dansken bliver nede i maven!

lørdag den 19. marts 2011
Genbrugsæske
I morgen skal jeg til fødselsdag hos en veninde. Hun er noget ældre end jeg, bor alene og mangler ikke rigtig noget. Men selvfølgelig skal hun ha' en gave alligevel, så hun får 2 Figs & Rouge lip balms og et "Du skal i bio med mig"-kort.
Og så stod jeg jo og manglede en æske til at putte det hele ned i. De æsker man kan købe er da meget pæne, men har også en god kilopris, og jeg synes ikke lige, jeg i dag har tid til at klippe-klistre selv, så efter lidt søgen i køkkenskabet, fandt jeg denne

Hun er fascineret af Østens mystik, så den passer jo perfekt.
Og æsken?
Bare at vende vrangen ud på den tomme Yogi-te og tilsætte lidt lim på de nederste flapper, og så har man den smukkeste gratis æske - det er da fantastisk!
Og en ekstra bonus er, at den dufter helt vidunderligt!
Ha' en dejlig forårslørdag!
torsdag den 17. marts 2011
Kjoler og bukser
Så lykkedes det. Men hold da helt k... det er besværligt at fotografere sig selv og samtidig prøve at se nogenlunde normal ud, gnæk gnææk!
Kjole 1
Syet af tynd uldblanding med betrukne knapper, hætte, isat lukket lynlås i ryggen, gulvlang. Dejlig let og varm.
Kjole 1
Syet af tynd uldblanding med betrukne knapper, hætte, isat lukket lynlås i ryggen, gulvlang. Dejlig let og varm.
Kjole 2
Syet af et gammelt dynebetræk. Skjult lynlås i siden, læg foran og bagpå foroven og forneden. Knælang.
Kjole 3
Har ligget halvfærdig i et stykke tid (eller 4½ år). Stof fra Stof2000, sort kaninskind fra Skindhuset, lynlås i ryggen, knælang.
| Den sorte mulepose er en julegave fra Rose |
Bukser
Stjernebukserne (- ja, vi var på legepladsen i går jvf. de beskidte knæ!) er sååå lækre, og da det for en gangs skyld ikke er trykte stjerner men indvævede i stoffet og derfor hvide med mørkeblå stjerner på vrang, tænker jeg at lave et par mere med mere benvidde og med vrangsiden udad foran og retsiden bagpå.
Christianiabukserne (som Samuel kalder dem) er dem, der blev en smule for korte, så der skal sys et par mere. Men han ælsker dem med lange strømper under. (Og manden har bestilt et par i samme stof som søndagshygge-bukser)
Stoffer fra Stof&Stil
onsdag den 16. marts 2011
Måske jeg spørger dumt...
... men findes der en "hæklenålemåler" ligesom til strikkepinde?? Har googlet det, men givet op nu.
Og er der en nem måde at bestemme størrelsen på, når der ikke står noget på pinden??
Og er der en nem måde at bestemme størrelsen på, når der ikke står noget på pinden??
Om dårlig samvittighed, broderi og kærlighedsglæde!
Ja, jeg ved det godt - der skulle jo billeder på af tøjet. I morgen formiddag...
Rundt omkring i blogland har jeg mange steder set finurlige opbevaringstasker/-poser/-punge/-æsker til hæklenåle, og da jeg efterhånden er blevet lidt træt af det gamle medicinrør mine hæklenåle ligger i, begyndte jeg i går aftes på et etui til dem. Indrømmet! Jeg har ikke broderet noget som helst siden håndarbejdstimerne i skolen og turde heller ikke vove mig ud i noget andet end helt almindelige stikkesting. Og det var da også lidt besværligt i det kraftige denim - men så kom jeg i tanke om den broderiring, der bare har ligget på hylden i snart et godt stykke tid, og efter at ha' bakset med at få det i spænd (og fundet ud af, hvordan man skulle vende ringene), var det jo faktisk ret nemt! Sådan en ring er da en genial ting! Regner med at mærkerne forsvinder, når jeg presser stoffet igen...

Sollyset er måske nok blevet en anelse skarpt...
Og apropos ring...
Jeg har lige fået den af min elskede mand (som jo teknisk set egentlig ikke er min mand, for vi er jo ikke gift, men jeg synes, jeg er vokset fra "kæreste", - og "herrebekendtskab" lyder lissom heller ikke helt ok...) Min farmors gamle guldur, som alligevel bare lå inde i skabet og samlede støv, leverede guldet, og instruktionen til guldsmeden var, at han skulle bruge Ole Lynggaards "Blondering" og ringen fra den James Bond-film, hvor JB bliver gift, til inspiration...
Jeg er VILD med den!
| - og så kan man jo håbe, at han er dag bliver min mand sådan for real.. |
.
søndag den 13. marts 2011
Noget om når ungerne vokser og man ikke selv følger med
Nu har jeg haft en masse indlæg om alt det jeg IKKE kunne finde ud af, så det er vel egentlig på tide med et om noget, jeg rent faktisk godt kan finde ud af. Og så ville jeg jo gerne smide billeder på af det... Her i huset er der 6 digital kameraer af varierende størrelse og kvalitet - og ikke ét af dem er der strøm på! Hvor nederen er dét lige! Så det må blive i morgen.
Jeg har haft fri-weekend. Mand og unger har været væk siden fredag og kommer først hjem senere, så jeg har levet i en bobbel. Stået op når jeg er vågnet af mig selv, gået i seng når jeg havde lyst, spist når jeg havde lyst og spillet Shit & Chanel på pladespilleren for fulde gardiner.
Men det bedste af det hele...
JEG HAR FÅET SYET TØJ! Stuen eksploderede i et inferno af stof, alle maskiner var pakket frem og snurrede, der blev tegnet mønstre, der blev klippet, og det endte ud i 2 par bukser til Samuel og 3 kjoler til mig. Jeg var lykkelig!
Men men... Træerne vokser stadig ikke altid ind i himlen. Efter det første par bukser str 7 år blev Samuel i mit hoved til en str 5 år - og jeg tænkte ikke over det, før bukserne var færdige og de lige pludselig så lidt korte ud. Men jeg har dog alligevel været så smart, at det kun er længden, der er str 5 år, så måske køber han idéen om nogle sommerbukser...
Tjah, sådan går det vel, når der går måneder imellem syningen. (og hvor ville jeg bare gerne have et arbejdsværelse, så jeg ikke altid skal pakke frem og ud og pakke væk og rydde til side!)
Lejligheden er cleanet ( og tænk sig engang - nullermænd kan blive gigantiske!), vasketøjet er ordnet, og jeg har stadig 4 timer, før de er hjemme.
Så nu hopper jeg på cyklen og kører ud til en af kolonihaveforeningerne og ser, hvad der er på markedet.
For jeg kunne rigtig godt tænke mig at ha' en have igen.
Håber I har haft en dejlig forårsweekend!
- Og tak for rådene vedr mine geranier - der var ikke 1, 2 eller 3 - der var fire stiklinger! Så nu står de i fin pottemuld og begynder forhåbentlig snart at gro.

Abonner på:
Opslag (Atom)